/ 09-12-2024

Som annonceret i MCTC-magasinet #06 | 2024 har MCTC indgået en rammeaftale med advokatvirksomheden Bech-Bruun, der blandt andet har stor erfaring med at arbejde med foreninger og offentlige virksomheder. Aftalen har haft højeste prioritet, idet de juridiske aspekter i at drive en landsdækkende forening anno 2024 med mere end 30.000 medlemmer fortsat bliver mere og komplicerede.

Nu har vores juridiske partner gennemgået foreningens bestemmelser, hvilket har resulteret i en opdatering af MCTC's handelsbetingelser, medlemsbetingelser, privatlivspolitik og markedsføringssamtykke – alt sammen for at sikre de bedste vilkår for foreningen og medlemmerne både nu og fremover. Foreningens vedtægter finder du her.

Som MCTC-medlem accepterer du automatisk de nye og nu gældende handels- og medlemsbetingelser, privatlivspolitik og markedsføringssamtykke. Du kan altid vælge ikke at modtage markedsføring med blandet andet medlemsfordele og -tilbud. Det gør du nemt via linket i modtagne e-mails, via din personlige MIT MCTC-side på www.mctc.dk eller ved at kontakte foreningens kontor på info@mctc.dk / 86116200.

 

Registrer din e-mailadresse

De opdaterede betingelser og vilkår blev i begyndelsen af december 2024 offentliggjort i MCTC-magasinet #08 | 2024 samt her på foreningens hjemmeside og er ligeledes via e-mail udsendt til alle foreningens medlemmer – som vel at mærke er registreret med e-mailadresse i medlemssystemet.

Mange medlemmer har dog fortsat ikke en e-mailadresse tilknyttet MCTC-medlemskabet. Derfor vil vi gerne i samme anledning opfordre til, at alle medlemmer registrerer deres e-mailadresse. Det er nemlig en fordel både for dig som medlem og MCTC som forening. Eksempelvis ved kontingentopkrævning uden Betalingsserviceaftale, som er langt billigere at sende per e-mail end med brevpost. Samtidig er du også sikker på at modtage alle relevante rabatter fra vores samarbejdspartnere.

Du registrerer din e-mailadresse ved at kontakte os på info@mctc.dk / 86116200 – husk at oplyse dit 7-cifrede medlemsnummer.

 

MIT MCTC – et besøg værd

Hvis du endnu ikke har besøgt MIT MCTC på www.mctc.dk, vil vi også gerne slå et slag for at logge på din personlige medlemsside. Her har du blandt andet mulighed for at ændre adresse og kontaktoplysninger, til- og framelde magasinet med posten, downloade medlemskort, læse de digitale udgaver af MCTC-magasinet foruden referater fra bestyrelsesmøder og generalforsamlinger.

Du logger på MIT MCTC med dit 7-cifrede medlemsnummer eller e-mailadresse og din personlige adgangskode. Men vær opmærksom på, at du kun kan logge ind, hvis dit medlemskab er registreret med en e-mailadresse. Er dette ikke er tilfældet, bedes du kontakte os som beskrevet ovenfor.

Læs også

MCTC ønsker alle en glædelig jul!

#08 | 2024: Nyt nummer ude nu

Forhøjelse af medlemskontingent