Af Lars Rulffs / 20-12-2019

Både i ’18 og ’19 var Z 900 bestseller i de grønnes egne rækker og samtidig den tredje mest solgte motorcykel herhjemme. Foruden ny 4,3” TFT-instrumentering og nye farver ligner Z 900 umiddelbart sig selv ved første øjekast. Førstehåndsindtrykket afslører dog langt fra hele sandheden, da 2020-versionen også kommer med ændringer på stel, dæk og ikke mindst elektronikken.

 

Skarp pris i 2020

Z 900 har nu på både traction-control og fire forskellige motorstyrringsprogrammer til at kontrollere de 125 hestekræfter – og den leveres også i en 95 hk-version, som kan tilpasses A2-kørekort.

Spørgsmålet er naturligvis, om pris og performance stadig præsenterer et attraktivt match på 2020-modellen. Til 119.990 kroner er prisen stadig skarp, og nyhedens performance kan du læse om i næste udgave af vores magasin, hvor vi bringer en test af den nye Kawasaki Z 900 i 1/2020, som udkommer 31. januar.

Læs også

Kawasaki opdaterer danskerdarling

Ninja og Versys vokser

Video: Kawasaki tester kommende brintmotorcykel