Søndag 23. maj 2021 kørte velklædte motorcyklister verden over med i den 10. udgave af the Distinguished Gentleman's Ride (DGR).
Nu er dette års internationale opsamlingsvideo klar, og du kan se eller gense den herunder. Som en forsmag på filmen kan vi afsløre, at Aarhus – som den eneste danske DGR-by – er med allerede i begyndelsen.
En lille krølle på halen er desuden, at danske Anders Kjellerup, der igen kørte med i København i år, kom ind på en flot 15. plads blandt de bedst indsamlende kørere i hele verden. Ene mand formåede han at indsamle imponerende 8.302 euro (svarende til mere end 60.000 danske kroner), hvilket må siges at være en meget flot præstation!
Som samlet land kom Danmark ind på 14. plads med i alt 39.844 euro (cirka 300.000 kroner) over de mest indsamlende lande i verden.