Af Lars Rulffs / 07-10-2020

KTM overlader 790-versionen til allroundeventyr, men går hele vejen med rendyrket offroad-opsætning af to nye 890 Adventure-modeller til 2021. KTM's Euro 5-opdaterede 890-rækkemotoren er klar til eventyropgaver med 105 hestekræfter ved 8000 o/min. og 100 Nm drejningsmoment ved 6.000 o/min. Rally-udgaven er traditionen tro standardmonteret med en lettere Akrapovič-lyddæmper.

890 eventyrerne kommer med fuldjusterbar WP Xplor-affjedring. Nyt er også en lettere gitterrørramme i forhold til sidste års 790 Adventure – og 890’erne er begge monteret med Continental TKC 80 dæk.

Fælles for 890 Adventure R-modellerne er også en komplet elektronikpakke og TFT-skærm, hvor køreprogrammerne Street, Offroad og Rain er standard på eventyrnyhederne.

 

Rally-indstilling er kun standard på Rally, men kan tilvælges på standardmodellen, imens Bluetooth-integration af KTM My Ride-smartphone-appen er tilgængelig på begge.

890 Adventure R Rally er den mest rendyrkede til hardcore eventyr, og den skiller sig ud med længere fjedervandring, større frihøjde, specialfælge med slange, fladt rallysæde, rally-fodhvilere (bredere, lettere og mudderfri), klar vindskærm, ekstra winglets, op/ned quickshift og Rally-køreprogrammet.

KTM 890 Adventure R og 890 Adventure R Rally ventes klar i butikkerne til foråret 2021, men prisen er endnu ukendt.

Læs også

ktm

Ekstrem baneracer fra KTM

ktm

Ny 1390 Super Duke R: KTM topper deres topmodel

ktm

Nye KTM RC'er til A1 og A2