Pressemeddelelse / 29-05-2024

De to mest indflydelsesrige organisationer for motorcyklister har forpligtet sig til at arbejde endnu tættere sammen. FEMA bliver associeret medlem af FIM, hvilket vil formalisere og videreudvikle deres bånd til gavn for begge organisationer, skriver organisationerne i en fælles pressemeddelelse udsendt 29-05-2024, som du kan læse i en oversat version herunder:

Motorcyklister er nødt til at stå sammen, samle deres ressourcer og undgå spildt dobbeltarbejde. Motorsportsgrenen og motorcyklen som både hobby og transportmiddel er to sider af samme sag, og begge kan drage fordel af hinanden.

FEMA og FIM har haft et tæt samarbejde siden 2000, men i det nuværende politiske klima er det vigtigere end nogensinde at – hvor det er muligt – kombinere vores indsats for at påvirke politik, regler og reguleringer, der har en indflydelse på vores internationale motorcykelfælleskab.

FEMA og FIM er enige om, at det er meget vigtigt, at motorcyklisternes interesser bliver anerkendt og værdsat af EU's institutioner og andre regulerende og politiske organer.

FEMA's præsident, Odd Terje Dovik, udtaler: "FEMA forpligter sig til at arbejde tættere sammen med FIM for at sikre en stærk politisk stemme for motorcyklister. Med emner, der spænder fra kørekort til trafiksikkerhed og fra støjdiskussioner til kørselsforbud, har vi brug for en stærk tilstedeværelse i den politiske arena. At arbejde tættere sammen og dele vores ekspertise vil i sidste ende være til gavn for alle motorcyklister".

FIM's præsident, Jorge Viegas, udtaler: "Vi er glade for at byde FEMA velkommen i FIM-familien. FIM og FEMA deler mange mål og har samarbejdet i mange år, så at formalisere dette forhold er en naturlig udvikling. Dette vil give os en mere samlet stemme i Europa, så vi bedre kan fremme motorcyklisme i regionen".

 

Federation of European Motorcyclists' Associations (FEMA):
Forbundet for europæiske motorcyklistforeninger (FEMA) repræsenterer europæiske motorcyklister. Dets formål er at fremme, beskytte og bevare motorcyklisme.

Federation Internationale de Motocyclisme (FIM):
Grundlagt i 1904. FIM er det IOC-anerkendte internationale styrende organ for motorsport og den globale fortaler for motorcyklisme.

Læs også

#07 | 2024: Nyt nummer ude nu

#06 | 2024: Nyt nummer ude nu

#05 | 2024: Nyt nummer ude nu