MCTC / 01-02-2025

MCTC's ordinære generalforsamling afholdes lørdag 26. april 2025, og som sædvanlig foregår det i Støberiet på Vestre Havnevej 1, 5400 Bogense. Alle MCTC-medlemmer, der har betalt kontingent og har gyldigt medlemsnummer, kan deltage og har stemmeret på generalforsamlingen. 

Generalforsamlingen går i gang klokken 13 – mød dog gerne op i god tid.

Det er som altid gratis at deltage i generalforsamlingen, hvor der også vil være mad og drikke samt kaffe og kage. Men for at kunne styre indkøb af mad og drikkevarer opfordrer vi til forhåndstilmelding. Du kan som medlem melde dig til ved at sende en e-mail til info@mctc.dk eller ringe til kontoret på 86116200. Tilmelding er ikke et krav, men vi risikerer at løbe tør for mad og drikke, så meld venligst til.

Generalforsamlingen er også annonceret i MCTC-magasinet #01 | 2025. I MCTC-magasinet #02 | 2024, som udkommer i uge 12, vil dagsorden og eventuelle indkomne forslag til generalforsamlingen blive offentliggjort.

Læs også

Uændrede forsikringsforhold

#01 | 2025: Nyt nummer ude nu

#08 | 2024: Nyt nummer ude nu