På vegne af MC Messen udlodder MCTC 5 x 2 éndags-entrebilletter (i alt 10 billetter) til MC Messen i Lokomotivværkstedet, Otto Busses vej 5a, København SV, som finder sted 22.-23. februar 2025. Konkurrencen afholdes i form af et opslag i MCTC's nyhedsbrev, som udsendes til medlemmer af MCTC 14-02-2025 og samtidig offentliggøres på www.mctc.dk.
For at deltage i konkurrencen skal man være gyldigt MCTC-medlem, over 18 år og bosat i Danmark. Man deltager ved at sende en e-mail til MCTC enten via formularen på denne side eller direkte til konkurrencer@mctc.dk, hvor man skal oplyse sit fulde navn, e-mailadresse, postnummer og by, telefonnummer og MCTC-medlemsnummer.
Blandt alle deltagere trækkes der lod om 5 x 2 éndags-entrebilletter (i alt 10 billetter) til MC Messen 2025. Billetterne har en stykværdi a 170 kroner og dermed en samlet værdi a 1.700 kroner. Chancen for at vinde afhænger af deltagerantallet. Man kan deltage frem til 17-02-2025 klokken 10:00, hvor vinderen bliver trukket.
Vinderne får direkte besked via e-mail og/eller telefonopkald fra MCTC. For at gøre krav på præmien skal vinderne give en bekræftelse til MCTC samt bekræfte hvilken dag (lørdag eller søndag), man ønsker at besøge messen. Efter bekræftelse aftales nærmere om afhentning/indløsning af præmien. I den forbindelse kan MCTC videresende vinderens oplysninger til arrangørerne af MC Messen, ligesom vinderens fulde navn og postnummer/by kan blive offentliggjort på MCTC's officielle kanaler og medier.
Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andre varer/goder, og vindernes bekræftelse skal være MCTC i hænde senest 19-02-2025 klokken 12:00, ellers bortfalder muligheden for at kunne modtage præmien, som kan blive givet videre.
Alle MCTC-medlemmer over 18 år bosat i Danmark kan deltage i konkurrencen - dog maksimalt én vinderchance pr. medlem. Deltagelse i konkurrencen kræver medlemskab af MCTC, og er du endnu ikke medlem, kan du blive det for kun 369 kroner årligt.