Vilkår & betingelser:

På vegne af Motorshow udlodder MCTC 5 x 2 éndags-entrebilletter (i alt 10 billetter) til Motorshow i MCH Messecenter Herning, som finder sted 7.-9. februar 2025. Konkurrencen afholdes i form af et opslag på MCTC's Facebookside, som offentliggøres 31-01-2025.

Blandt alle kommentarer for opslaget på Facebook trækkes der lod om 5 x 2 éndags-entrebilletter til Motorshow 2025. Billetterne gælder til én valgfri dag (7., 8. eller 9. februar 2025) og har en samlet værdi af 1.700 kroner. Chancen for at vinde afhænger af antal kommentarer for opslaget, og man kan deltage frem til 03-02-2025, hvor vinderne bliver trukket.

Vinderne får direkte besked i kommentarfeltet til opslaget på Facebook. For at gøre krav på præmien skal vinderen i en privatbesked eller via e-mail oplyse alder, fulde navn og adresse samt telefonnummer og e-mailadresse til MCTC. Herefter bekræfter MCTC modtagelsen og videresender oplysningerne til Motorshow, hvor man bliver skrevet i døren.

Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andre varer/goder, og vinderens oplysninger skal være MCTC i hænde senest 05-02-2025, ellers bortfalder muligheden for at kunne modtage præmien, som kan blive givet videre.

Alle personer over 18 år bosat i Danmark kan deltage i konkurrencen - dog maksimalt én vinderchance pr. person. Deltagelse i konkurrencen kræver ikke medlemskab af MCTC, men er du endnu ikke medlem, kan du blive det for kun 369 kroner årligt.

MCTC's konkurrence om i alt 10 entrebilletter til Motorshow 2025 i MCH Messecenter Herning 7.-9. februar 2025 er hverken sponsoreret, støttet, administreret af eller på anden vis associeret med Facebook.

 

 

BLIV EN DEL AF MCTC