Siden 1941 har Ural produceret sidevognsmotorcykler i Rusland. I dag varetages mærkets interesser godt nok fra hovedkvarteret i Redmond, USA, men motorcyklerne bliver fortsat samlet på fabrikken i Irbit, Rusland.
Historien om Ural er både gribende, grotesk og spændende, men i denne sammenhæng er det korte af det lange, at mærket kan fejre 80-årsjubilæum i 2021.
Dét har Ural Motorcycles blandt andet valgt at markere med en lille hyldestvideo, som du kan se nedenfor. God fornøjelse – og stort tillykke til Ural med jubilæet.
