Honda udvider nu for alvor i Nordjylland til glæde for de mange motorcykelbegejstrede nordjyder. De får nemlig nu adgang til hele Hondas modelprogram hos Autoteknika i Hjørring, der er udnævnt til ny Honda-motorcykelforhandler i Nordjylland. Det er en drøm, der går i opfyldelse for de tre indehavere af Autoteknika Henrik Leth, Morten Schneider Jensen og Carsten Østergaard.
"Vi mente, at der var langt imellem motorcykelforhandlerne i Nordjylland, og samtidig ville vi gerne have motorcykler ind som supplement til vores andre forretningsben, hvor vi tilbyder finansiel leasing af biler til privat- og erhvervskunder samt service og reparationer via vores Bosch værksted. Honda var vores topprioritet, og vi er meget glade for, at det er lykkes at blive HONDAs forhandler i Nordjylland," fortæller Henrik Leth.
Topmoderne værkstedsfaciliteter
Han glæder sig også over at beliggenheden og de mange kvadratmeter på adressen Læsøvej i Hjørring, som er det perfekte sted at skabe en unik motorcykelforretning.
"Vi har topmoderne værkstedsfaciliteter med specialuddannede medarbejdere, så vores værkstedskunder altid kan regne med at få den høje kvalitet HONDA er kendt for," konstaterer Henrik Leth, der også vil give motorcykelkunderne mulighed for at drage fordel af virksomhedens store erfaring med at tilbyde leasingløsninger.
"Vi forventer, at kunne tilbyde købere af de lidt dyrere HONDA-modeller en attraktiv leasingløsning," siger Henrik Leth.