Af Lars Rulffs / 20-01-2025

Foto: KTM/Helena Clancy

Da nytårsklokkerne ringede 2025 ind, stod Dakar Rally klar til 47. udgave af verdens hårdeste race i Saudi-Arabien, hvor danske Thomas Kongshøj atter viste det danske flag på alle 12 etaper.

Red Bull Factory Racings Daniel Sanders blev vinder af 2025 Dakar Rally og sikrede samtidig KTM deres 20. sejr i det ikoniske rally. Sanders tog sin første Dakar-sejr i overbevisende stil – med i alt fem etapesejre undervejs – og da han passerede målstregen 17. januar på sin KTM 450 Rally næsten ni minutter foran nærmeste konkurrent, blev den 30-årige australier anden kører i Dakar Rallys lange historie, som har ført løbet fra start til mål.

Den erfarne ørkenræv Thomas Kongshøj stillede op i Dakar Rally 2025 for tredje gang i træk, og den 43-årige dansker sluttede efter cirka 8.000 kilometer fordelt over 12 ruter verdens hårdeste offroad-rally som nummer 56 af de i alt 89 fuldførende kørere.

Læs også

Dakar Rally 2024 er slut

Ny verdensrekord til danske fætre