Af Christian Friis / 07-02-2024

I omkring otte år har firmaet Cake 0 Emission AB – eller blot Cake i daglig tale – med hovedsæde i Stockholm, Sverige udviklet og produceret elektriske motorcykler, knallerter og cykler. Men ikke længere.

Torsdag 1. februar 2024 indgav Cake officielt en konkursbegæring. Det oplyser Cake på sin hjemmeside og via det svenske advokatfirma Fylgia, hvorfra advokat Jakob Callmander er udpeget som kurator.

Ifølge Fylgia arbejdes der i øjeblikket på at blive lavet et "udbudsmateriale" med henblik på et "salg af virksomheden", som senere vil blive offentliggjort på Fylgia.se. 

Cake blev grundlagt af den svenske designer, entreprenør og iværksætter Stefan Ytterborn. Den første elektriske Cake-motorcykel var en offroad-model med navnet "Kalk", som debuterede i 2018.

Læs også